Serie 3: Spentrup IF – B 65/Havndal (2-2)

I onsdags spillede vi kamp mod Spentrup. En kamp der efter de første 45 minutter i den grad pegede hen imod et nederlag. Ingen vilje og gnist, for meget brok og generelt en dårlig attitude fra flere spillere betød, at Spentrup gjorde som det passede dem. Nicolai Meurman Hoe redder os i flere omgang for at komme bagud med mere end 0-2, men i overtiden får vi vores første chance i første halvleg. Minel Husnić ligger en god dyb stikning til Hans Christian Skøtt Christiansen, der alene med keeperen scorer sikkert. 1-2 og lidt håb inden pausen.

To udskiftninger lige inden pausen og én efter, samt en opsang plus lidt taktiske justeringer, skulle vise sig at ændre kampbilledet total.

Vi trak os lidt længere tilbage på banen, så vores angribere ikke blev overspillet for let, og dermed kunne holdet samlet set lægge et bedre pres, istedet for det skiftevis var en’ mand af gangen. Nu fik vi erobret de bolde ,og vundet de nærkampe vi ikke var i nærheden af i første halvleg. Dette betød, at vores offensive spillere i lang højere grad blev sat i scene, og vi kunne køre den ene omstilling efter den anden. Vores offensive spillere i form af Mathias Bugge Thomsen, Jens Nørgaard, HC og Minel viste i anden halvleg, hvordan man skulle spille kontra/pres fodbold, og gjorde i den grad livet surt for Spentrup forsvaret. Efter 60 min og flere chancer får Jens Nørgaard udlignet til 2-2, efter en flot aflevering af Mathias Bugge Thomsen. Herefter har vi to store chancer, der bliver reddet på stegen, og i det 83 min. bliver Jens væltet på en friløber, hvilket resulterer i et rødt kort til Spentrup. Desværre udgår Jens med en skade, der kan vise sig at koste resten af sæsonen.

Kampen ender 2-2, og viser med alt tydelighed, at sålænge vi har den rette attitude, kæmper som et hold, og hvor ingen sætter sig over kollektivet, kan vi få point mod de fleste.

Kampens spiller blev Minel Husnić, der var en blandt flere, der tog arbejdshandskerne på, og viste vejen frem i 2.halvleg.

Nu er vi halvejs igennem turneringen, og ligger over stregen, som er det altoverskyggende mål i denne sæson. Det bliver i den grad en tæt kamp, da flere hold har cirka samme niveau. Det betyder også at de, der vil det mest, som regel vinder de tætte kampe. Netop derfor er det vigtig, at alle spillere fighter, kæmper og løber de ekstra meter for holdkammeraterne. Hvis vi gør det i alle kampe, har vi også et serie 3 hold i næste sæson!

Målscorer:
2-1: Hans Christian Skøtt Christiansen
2-2: Jens Nørgaard

Kampens spiller:
Minel Husnic

Trup:
1. Nicolai Meurman Hoe
2. Alexandru Runcan
3. Anders Nørgaard Hoe
4. Ermal Gashi
5. Hans Christian Skøtt
6. Jens Nørgaard
7. Johnny Jensen
8. Jonas Dam Johansson
9. Karsten Pedersen
10. Kent Egsdal
11. Mark Egsdal
12. Mathias Bugge
13. Minel Husnic
14. Tobias Thygesen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *