Serie 3: B65/Havndal – Dronningborg (2-1)

I lørdags gæstede Dronningborg Gjerlev Stadion, og blev sendt hjem med et nederlag på 2-1. Ligesom i de to foregående kampe mod Purhus og Vorup, var der tale om et helt lige opgør, men denne gang var det os, der trak det længste strå.

Dronningborg kommer foran efter små 30 minutter, hvor et skud på kanten af feltet bliver rettet af, og snyder Nicolai Meurman Hoe i målet.

Føringen holder dog kun i 4 minutter, da tilbagevendte Jeppe Rosenkilde, efter flot forarbejde af Mathias Bugge Thomsen på fløjen, får dirigeret et fladt indlæg ind ved modsatte stolpe uden chance for keeperen.
Kampen bølger frem og tilbage i resten af kampen, og vi skal helt frem til det 89.min, før vi får det afgørenede mål. Tobias Thygesen modtager bolden fra Kent Schulz Egsdal midt på DB’s banehalvdel, tager et par hurtige træk, og krøller bolden over i højre målhjørne fra 25 meter. 2-1.

I overtiden har DB en sidste chance, men indlægget ryger akkurat fordi stolpen.

Nu har vi spillet 6 kampe, og efter lidt tilvænning til et højere tempo og bedre modstandere end i serie 4, begynder det at se fornuftigt ud. En støt stigende formkurve, bedre spil ude i banen, større løbevillighed, og ikke mindst færre personlige fejl betyder, at vi er ved at være på et serie 3 niveau, hvor vi kan drille de fleste hold i puljen.

Det skal allerede gerne ske nu på onsdag, hvor vi møder lokalrivalerne fra Spentrup på udebane. Som det ses på stillingen, er der lagt op til en spændende sidste halvdel af turneringen, hvor vi ligger i et tæt felt med 4 andre hold om at undgå nedrykning.

Kampens spiller blev Mathias Bugge Thomsen, der udover en assist og flere gode aktioner med bolden, også bidrog godt til det defensive arbejde, som er så altafgørende, at vores offensive spillere også byder ind med.

Målscorer:
1-1: Jeppe Rosenkilde
2-1: Tobias Thygesen

Kampens spiller:
Mathias Bugge Thomsen

Trup:
1. Nicolai Meurman Hoe
2. Anders Nørgaard Hoe
3. Christian Egsdal
4. Ermal Gashi
5. Hans Christian Skøtt
6. Jeppe Rosenkilde
7. Jonas Dam Johansson
8. Karsten Pedersen
9. Kasper Juhl
10. Kent Egsdal
11. Mark Egsdal
12. Mathias Bugge
13. Tobias Thygesen
14. Uno Pedersen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *